Tels des chefs d’orchestre, nos experts Stéphane Amat propriétaire gérant de la Pépinière des Aspres de Grasse et Eric Lerda gérant de Jardins Terre de Provence (voir la rubrique Nos partenaires) les ont mis en musique dans un massif de plantes de terre de bruyère. Ils nous disent tout sur les variétés, comment et où les planter.

Eric : Elles sont magnifiques à cette époque, alors que le reste du jardin est plutôt fatigué à la sortie de l’été. Leurs feuilles offrent un dégradé qui va du rouge au jaune, avec du vert profond. On a aussi des baies rouge vif, et des fleurs éclatantes pendant l’hiver.

Frédéric Valente og Eric Lerda - Terre de Provence-gartnere

Erik: På husets nordfacade en terrasse i skyggen eller under fyrretræer. Massivet fylder med fordel områder uden sol, hvor vores middelhavsplanter vokser dårligt.

Stéphane: Vores kunder har ofte en negativ forforståelse omkring lyngplanter, de mener at de ikke svarer til vores region. Vi har dog meget positive tilbagemeldinger fra udviklingen af lyngplanter i Alpes Maritimes: hortensiaer, kameliaer, azaleaer og mange andre, så længe de er anbragt i et beskyttet, fugtigt område, skyggefuldt og surt. Det er vores fags natur at omdanne en såkaldt ulempe til en fordel: Et ofte forsømt område, i nord, kan rumme varierede farver og storslåede arter.

Erik: Som navnet antyder, har de brug for lyngjord, typisk sur – det der findes naturligt ved foden af fyrretræer for eksempel. Vores jord på Côte d'Azur, som plejer at være kalksten, er ikke ideel. Inden plantning skal du derfor grave en grube og beklæde den med en geotekstil eller en anti-rhizom presenning for at isolere den fra den eksisterende jord. Når gruben er gravet, fyldes den med lyngjord, sand og tørv. Så kan vi plante, og det er rigtig hyggeligt at blande flere arter – buske, træer, bunddækkeplanter – for at veksle mellem farver, former og løv.

Stéphane : J’ai un gros faible pour le camélia, son feuillage persistant d’un vert franc et son abondante floraison. Au premier plan comme en arrière-plan dans un massif ou en sujet isolé, il ne passera jamais inaperçu. Les couleurs oscillent entre différentes tonalités de rose, blanc, rouge, bicolore ou veinées. Nos producteurs historiques sont situés au bord du lac Majeur en Italie et ont développé une expertise sans faille sur les plantes de terre de bruyère, tout en bénéficiant du climat doux du lac qui favorise leur élevage.

Ces plantes sont d’excellente qualité parce qu’elles poussent à leur rythme, sans être poussées artificiellement. Une plante qui est amenée à son paroxysme de la floraison artificiellement a beaucoup moins de chances de reprendre. L’érable du japon « Bloodgood » nous apparait comme une des pièces maitresses dans ce type de massif. Son feuillage rouge sang intense évolue au fil de saisons et reste un des plus marquants des érables pourpres. Ses feuilles sont larges et ciselées avec une grande précision. Même nu (car l’arbre est caduc), il se présentera comme une sculpture remarquable. Très rustique, il peut être élevé en pot comme en pleine terre.

À droite : Stéphane Amat / Gérant de la Pépinière des Aspres; - A gauche : François Henry / Responsable achats et conseil paysager

Stéphane: Det er en Nandina, eller hellig bambus - ikke at forveksle med bambus, som er frygtet for sine jordstængler. Denne stedsegrønne busk er meget original, lys, grafisk med farver, der skifter med årstiderne, fra grøn til rød. Dens panik af blomster og røde bær giver den en japansk karakter. Som et isoleret emne, i en klump, i en gryde eller i jorden er alt muligt med det.

Venstre: blodgodt stål palmatum - Højre: En nandinia

Stéphane: Udvalget af muligheder er stort, men her har vi udvalgt en flerårig plante forrest i massivet, Heuchera, for dens mangfoldige farvepalet fra pink til rød og grøn. Det er en robust plante med marmoreret og stedsegrønt løv, der er i stand til at tilpasse sig alle haver.

Til højre flere heuchera-planter i forskellige farver.

Erik : I efteråret anbefaler jeg at ændre jorden og tilføje lyngjord for at kompensere for komprimering. Om foråret kan der tilsættes gødning. Når det kommer til vanding, foretrækker jeg drypvanding for at holde jorden fugtig og frisk. Mulching har sin plads her, det begrænser ukrudt og vandfordampning, og det skjuler automatisk vanding. Til lyngjord giver poppelfibre, naturligt sure, et lysende og let præg. Det er meget æstetisk.